Hvem er vi?
Core Energy fik sit liv i begyndelsen af 2008.
Petra Sofie Kempf er grundlægger af Core Energy og udvikler af de grundlæggende metoder og tanker i virksomheden.
Lidt om Sofie
Ud fra forskellige roller og tilgange har jeg arbejdet med udvikling af mennesker siden 1993. Jeg har altid haft en særlig interesse for læring og for at inddrage kroppen som et læringsredskab. Denne interesse gennemstrømmer Core Energy og betyder at teori ikke bare bliver formidles, men oplevet.
Siden 2006 har jeg fordybet mig i nærværets forunderlige verden, og derfor selv erfaret hvilke gaver og udfordringer nærværet kan give. Min ‘nørden’ ind i nærvær har afstedkommet et vigtigt fundament i virksomheden, samt udviklingen af enkle teknikker og redskaber til at opretholde opmærksomhed og balance samt en on-going læring i praksis.
Sofies uddannelser og inspirationskilder
Cand. Mag i Psykologi og Voksen pædagogik fra RUC, Sygeplejerske, Coach, ManuVisiontræner & kropsterapeut, samt Heltetræner (Kropslig adfærdsterapeut).
Har mediteret dagligt i mange år og trænet både kampsport, yoga, og dans gennem de sidste 22 år.
Er inspireret af nærværets muligheder, af Otto Scharmers U-teori og Arawana Hayashis arbejde med kropslig læring. Endvidere den anerkendende tilgang til forandring, den systemiske tankegang og ikke mindst af samspillet mellem krop, sind, mennesker og det der er større end os.
Har taget kursus i Fremtidsforskning og har derfor et skærpet blik på de tendenser der er på vej til os.
Tidligere beskæftigelse
- Fra 2013 og ca.2,5 år frem ansat som medforsker på CBS på Poula Helths forskningsprojekt ‘Læring i praksis – vejen til bedre lederskab‘. Fungerede her som sparringspartner og udvikler af metoder til styrkelse af læring i praksis.
- 2012 sparringspartner & underviser på et forskningsprojekt på CBS om fremtidens lederuddannelse (SLIP projektet), under ledelse af Christa Amhøj.
- Sygeplejerske, projektleder og freelance konsulent.
Kontaktnummer til Sofie: 2627-3136
Samarbejde med Woha
Core Energy er indgået samarbejde med virksomheden WOHA. Det betyder at vi fremover kommer til at lave flere og flere aktiviteter sammen og på sigt smelte sammen til en virksomhed.
WOHA er som Core Energy kendt for sit arbejde med Hovede og krop i organisationer.
De arbejder også med lederudvikling og stressafhjælpning og så er de kendte for deres fantastiske forløb om Stærke relationer i organisationer (se mere på deres hjemmeside).
Core Energy i interaktion med kunder
I arbejdet med mennesker er det vigtigt at vi som formidler og underviser er rollemodel for vores kunder. Det betyder at vi har taget vores egen medicin, og derfor fremtræder autentisk i vores formidling og møde med enkeltindivider og grupper.
En sådan autentisitet og ærlighed virker smittende på deltagerne og inspirere dem til at tage de skridt ekstra i retning af et liv med afsæt i deres kerne og dermed gode relationer, mere klarhed, mod og glæde.