Uddannelse – KROP i undervisning & facilitering
BRÆNDER DU OGSÅ FOR AT RYKKE MENNESKER?
– Bliv uddannet KROPSLIG Læringsfacilitator – lær at faciliterer processer og undervisning med brug af kropslig læring og styrk udbyttet hos dine deltagere.
13 måneders uddannelse med vægt på læring i praksis,
MÅLGRUPPE: Undervisere, facilitatorer og konsulenter inden for voksenlæring og udviklingsprocesser.
Uddannelsen begynder d. 21. august 2023 med 2,5 døgns opstarts-internat.
- BOOK en uforpligtende forsamtale på info@coreenergy.dk
- LYT til en præsentation af uddannelsen, på podcasten MED KROPPEN SOM ØRE
- Pris: 45.400 kr + moms.
- Beløbet kan betales i rater og hen over flere regnskabsår. Som selvbetaler slipper du for momsen. Det er muligt at søge Statens Kompetencefond, Den kommunale og Den regionale kompetencefond.
- Jeg kan ikke nu, og vil gerne holdes orienteret om kommende hold – TILMELD dig her
Fire skarpe på hvorfor kropslig læring styrker læringsprocesser

1. Et trygt læringsmiljø
Når vi med opmærksomhed udforsker og bevæger vores kroppe sammen, styrkes nærværet og relationen mellem deltagerne. Som underviser og facilitator vil du opleve, at det øger tryghed, engagement, og læring.
2. Læring fordybes
De kropslige metoder gør at teori og temaer bliver konkrete og oplevet. Det gør det muligt for deltagerne at koble egne, tidligere erfaringer med det nye, der arbejdes med. Denne kobling betyder, at der skabes større erkendelser og at stoffet, der arbejdes med bliver lettere at huske.
3. Levende, varieret og involverende
Kropslig læring appellerer til flere læringsstile og giver variation i undervisningen. Brug af kroppen aktiverer flere områder i hjernen og bevæger kroppens implicitte hukommelse, således at vanetænkning forstyrres.
4. Vejen fra læring til anvendelse bliver kortere
Når teori eller en cases er oplevet gennem kropslige læringsprocesser, bliver den konkret, relevant og nærværende. Med andre ord bygger kropslig læring bro mellem teori og praksis, således at det er nemmere, at tage det lærte i brug i praksis.
Er du nysgerrig efter hvordan du i praksis kan bringe kropslige metoder ind i din undervisning og facilitering?
Så er denne uddannelse noget for dig.
Lyt dig til viden om kropslig læring på podcasten MED KROPPEN SOM ØRE
Forventet udbytte efter 13 måneder (ved aktiv deltagelse)
Uddannelsen er et træningsforløb hvor kropslig læring vægtes højt. Det betyder at du vil erfare på egen krop, hvilket styrker din forståelse af de temaer, vi arbejder med og bevirker, at du generelt bliver mere opmærksom på egen og andres kropslige tilstande.
- Du har en øget kropsbevidsthed og nærvær hvorfra du kan facilitere kropslige øvelser og guide andre
- Du kan frit skifte mellem den kropslige og kognitive dimension og bruge det bevidst i din facilitering og undervisning.
- Du kan UDVIKLE, FACILITERE og HØSTE læring fra processer, hvor kroppen er sat i centrum.
- Du kan bruge egen krop til at stå i det åbne og uvisse og møde kursister og situationer med nysgerrighed, uden at du miste retning.
Bonus
- Styrket autenticitet, nysgerrighed, kreativitet og mod.
- En naturlig følge af den træning, vi laver, er øget mental sundhed.
- Et lærings-og udviklingsfællesskab med mulighed for at dele refleksioner og erfaringer med brugen af krop og æstetik i undervisning og facilitering.
Præsentation af uddannelsen
Elementer i uddannelsen
Antal dage: Uddannelsen består af et opstarts-internat på 2,5 dag samt tre dele på i alt 10 workshopdage inklusiv afsluttende prøve.
Del 1: Din krop – Træning af egentilstand, kropsbevidsthed og at kunne skifte mellem den kropslige og kognitive dimension.
Del 2: Gruppen – Arbejde med forskellige kropslige og æstetiske metodikker til brug med grupper. Arbejde med at styrke mod og tryghed i gruppen, når kroppen bringes i spil i en gruppe.
Del 3: Praksis – Træning i at udvikle øvelser og læreprocesser med en kropslig tilgang. Træning i at faciliterer kropslig læring og ikke mindst træning i at faciliterer De fire HØST trin (fire trin der bruges til at trække læring ud af en kropslige øvelser).
Praksisperiode: På uddannelsen vægtes praksisperioderne, som er tiden mellem workshopdagene.
Her støttes du på forskellige måder i at eksperimentere, træne og erfare i din egen praksis, så det, du lærer på workshopdagene, bliver forankret i din egen praksis som underviser/facilitator.
Praksis perioden indeholder følgende aktiviteter: Individuel embodied coaching. Online gruppesupervision. Online morgentræning. Forberedende opmærksomhedsøvelse. Løbende makkerdeling. Hotline under hele forløbet.
Metodik & Indhold
Uddannelsen er øvelsestung. Det er gennem DIN egen, konkrete erfaring med DIN egen krop, at du lærer den kropslige tilgang til undervisning og facilitering.
Derfor forventer vi, at du sætter dig selv og din krop i spil ved at eksperimentere med at være og gøre på nye måder, både på workshopdagene og i din egen praksis.
Vi henviser til litteratur, som du kan dykke ned i, hvis du gerne vil sætte dig mere ind i baggrunden for det, vi arbejder med – men det er ikke et must at læse for at få udbytte af forløbet.
Din krop bærer din historie, dine erfaringer, din viden og er en indgang til nuet. Det er også med kroppen, at du møder og interagerer med verden og indgår i relationer. Derfor kræver det en vis grad af parathed at tage uddannelsen. Når du træner Embodid Leadership, træner du nemlig samtidig din væren i verden. Vær derfor forberedt på at ubevidste sider af dig selv kan dukke op. Gennem brug af din krop, lærer du at give dem plads og luft til at bevæge sig.
Konsekvensen af Embodied Leadership træning er, at du kommer til at stå mere autentisk, modig og fri i dig selv og at du bedre kan rumme andres reaktioner.
Det betyder, at du også i de situationer, hvor du som underviser/facilitator vælger IKKE at bruge en kropslig tilgang med deltagerne, stadig vil have et stort udbytte med dig i form af din egen indre stabilitet og væren.
Indhold
Del 1: Din krop – Embodied Leadership træning, træning af egen kropsbevidsthed og kroppens sprog
En forudsætning for troværdigt at kunne invitere andre til at arbejde fra et kropsligt og æstetiske afsæt er:
- at du selv er nærværende til stede i din egen krop.
- at du har en naturlig autenticitet og fremstår tillidsvækkende.
- at du kan tale kroppens og nærværets sprog
- og bevidst kan bevæge dig mellem den kognitive og den kropslige dimension.
Ovenstående kompetencer trænes gennem hele uddannelsen, men sættes i centrum på første del, gennem træning i Embodied Leadership.
Embodied Leadership er, når du nærværende hviler i din krops fysiske stabilitet og bruger din krops færdigheder til selvregulering af indre tilstande, som følelser, spændinger, tankelarm og anvender din krops færdigheder til gensidig regulering i din kontakt til omgivelserne.
Del 2: Gruppen – Kropslige og æstetiske metodikker til brug med grupper.
- Skabe kontakt til kroppen: En forudsætning for at arbejde kropsligt med andre er, at de har kontakt til deres krop. Ofte har du kort tid til at faciliterer en sådan kontakt – du trænes i hvordan.
- Håndtering af stressede personer og personer der måtte krakkelere: Kroppen er bærer af vores aktuelle indre tilstand og vores historie. Når du arbejder kropsligt med andre mennesker, skal du derfor kunne håndtere hvis en person får åbnet op til sårbare sider i sig selv.
- HØST-trin – fra kropslige oplevelser til kognitiv forståelse: Krop og tænkning er to forskellige dimensioner. En oplevelse i kroppen er tavs og nærværende, mens en teori eller tankestrøm er ordfyldt og kompleks. At trække læring ud af en kropslig øvelse forudsætter at de to dimensioner forbindes, det træner du gennem brug af HØST-trinnene.
- Psykologisk tryghed: Når der arbejdes kropsligt, er det svært at skjule sig selv, derfor er det vigtigt, at du kan skabe et trygt og åbent rum samt håndtere evt. forsvarsmekanismer.
- Kropslige og æstetiske metoder: Gennem arbejde med forskellige grundlæggende kropslige metoder får du en ramme som du på del 3 kan anvende til at udvikle nye øvelser ud fra.
Del 3: Praksis – Træning i udvikle øvelser og undervise/facilitere grupper
- Træning i at udvikle kropslige-og æstetiske øvelser der giver en opleve af et tema: Du præsenteres for en metode til ideudvikling af øvelser og træner processen.
- Træning i at facilitere/undervise andre til at arbejde kropsligt: tjek ind og etablering kontakt til kroppen. Guide øvelser med alt hvad det indebærer fra kropsligøvelse til meta. Afrunding og tjek ud.
- Du får feedback og supervision fra underviserne og fra de andre på holdet.
- Afsluttende prøve hvor du faciliterer en øvelse.
Praktisk information om uddannelsen
Forudsætning for at deltage
Som deltager siger du ja til, at du gennem forløbet eksperimenterer med din måde at være i verden. Det betyder, at du sammen med de andre deltagere træner at være nysgerrig, undres, sanse, udfordre, bevæge og observere løbende gennem din hverdag. Du har mod på at sætte dig selv lidt på spil og gå ind i øvelserne med et åbent sind.
Du siger også ja til at dele med en makker 10-15 minutter ca. en gang om ugen.
Og så har du allerede erfaring med at undervise og facilitere, så du har en praksis at trække på og sætte det lærte i spil i.
Datoerne på uddannelsen med start forår 2023
Workshops: Onsdage kl. 9.30 – 16.30 i NOR, Hejrevej 30, 2400 Kbh NV.
Jeg kan ikke på nedenstående datoer og ønsker at blive holdt opdateret om datoer for nye hold – KLIK HER
Del 1:
Opstarts-internat
- D. 21. august kl. 12.30 til d. 23. august kl. 14.30 på Teater Møn Klintholm Havnevej 52, 4791 Borre
Workshopsdage
- Workshop 1: Uge 38. 20. september
- Workshop 2: Uge 43. 25. oktober
Del 2 – datoer Workshop
- Workshop 3: Uge 48. 29. november
- Workshop 4 :Uge 2. 10. januar 2024
- Workshop 5: Uge 6. 7. februar
Del 3 – datoer Workshop
- Workshop 6: Uge 12. 20. marts
- Workshop 7: Uge 16. 17. april
- Workshop 8: Uge 21. 22. maj
- Workshop 9: Uge 24. 12. juni 2024 (Afsluttende prøve)
- Workshop 10: Uge 36. 4. september 2024 (Herfra og frem)
Pris & tilmelding
- 45.400 kr + moms. (Som privatbetaler betaler du ikke moms).
- Ved tilmelding af flere fra samme organisation: Her betales der fuld pris for den første tilmeldte, de efterfølgende får 8% rabat pr. person, svarende til en pris på 41.768 kr. (Rabatten gælder ikke hvis forløbet financieres gennem statens- eller den kommunale kompetence fond).
Mulige betalingsformer
- Det er muligt at betale i rater eller over to regnskabsår.
- Det er også muligt at skræddersy betalingen, sådan at noget betaler arbejdspladsen og noget er selvbetaling, hvor selvbetalingen kan inddeles i ønskede rater.
OBS! Fondsstøtte
Det er muligt søge midler fra nedenstående fonde
OBS! Statens kompetencefond åbner for nye ansøger for Akademiker-fonden, CO10-fonden, LC-fonden og HK Stat-fonden d. 6. juni. kl. 10 – 12. juni kl. 23.59.
Der må sende en ledergodkendt ansøgninger afsted, pr ansøger.
Tilmelding og spørgsmål
Spørgsmål & tilmelding til en uforpligtende forsamtale, hvor du sikre dig at denne uddannelse er den rette for dig
– skriv til Sofie på info@coreenergy.dk
Dine undervisere og guides
Sofie Kempf ekspert i processen fra kropslig & æstetisk oplevelse til læring og handling i praksis.
Mia Fihl uddannet dramaturg og passioneret i læring. Mia er en yderst erfaren underviser og facilitator der benytter sig af kreative og æstetiskemetoder til at fremme læring.