Bevidst brug af kroppens potentiale

Om Core Energy


Udvikling med kroppen som kompas – siden 2008

Core Energy skaber forandring for ledere, teams, organisationer og enkeltpersoner – med kroppen som aktiv medspiller.

Med afsæt i neurovidenskab, kroppens intelligens og adfærdstræning faciliteres forløb og processer, hvor krop, hjerne og nervesystem arbejder sammen og skaber grobund for fordybet læring, lederskab og bæredygtig forandring.

Bag Core Energy står jeg – Petra-Sofie Kempf. Siden 2008 har jeg arbejdet med mennesker i stress, udbrændthed og krise – og gennem dette opbygget en solid erfaring med nærværstræning, kunsten at stå i det uvisse, søvn, åndedræt, regulering af nervesystemet som veje til bæredygtig kapacitet og livskraft. Denne erfaring er i dag en integreret del af både individuelle og kollektive udviklingsforløb.

Core Energy samarbejder med erfarne partnere, når opgaver kræver særlige kompetencer eller tværfaglig viden.

Om Petra-Sofie Kempf


Bæredygtigt arbejde med mennesker

Jeg startede Core Energy i 2008 og arbejdede allerede dengang med hjernepauser og bæredygtigt arbejdsliv. I dag betragtes jeg som en pionér inden for Embodied Leadership og kropslig læring i praksis i Danmark.

Jeg er kendt for min evne til – via kroppen – at gøre komplekse sammenhænge enkle og håndgribelige. Tilgangen er både jordnær og meningsfuld, og mit arbejde har bidraget til forskningsprojekter, bøger og artikler.

Siden 1993 har jeg arbejdet med menneskelig udvikling – altid med kroppen som medspiller, når mennesker og grupper søger klarhed, styrke og forandring.

Jeg er vokset op midt i naturen i Thy Nationalpark – omgivet af dyr, marker og et selvforsynende familieliv. Naturen er en del af mit DNA og har formet min måde at tænke, være og arbejde på, hvor bæredygtighed ikke er et mål, men en naturlig forudsætning for, at noget kan gro og bære frugt.

Uddannelse


• Cand.mag. i psykologi og voksenpædagogik (RUC)
• Sygeplejerske
• Coach
• ManuVision-træner & kropsterapeut
• Heltetræner (kropslig adfærdsterapeut)
• Advanced facilitator i Social Presencing Theater (Kropslig facilitering af Teori U), ved Arawana Hayashi.
• Efteruddannelser og løbende supervision og træning i Relationel Kropsbaseret Traume terapi (RRT) og Neuro Resilience Exercises (NRE) – hos Merete Holm Brantbjerg og Kolbjørn Vårdal.

Praksis

  • Tilknyttet et international netværk og træningsfællesskab med andre Social Presencing Theater facilitatorer.

  • Daglig meditativ og kropslig praksis siden jeg var 18 år.
    Min praksis indeholder yoga, dans, alignment-og styrke træning samt åndedrætstræning og altid med naturen som fundament.
    NRE træning har været en del af praksis siden 2020 og i sine yngre år trænede jeg kampsport.



Klar til næste skridt?


Kontakt Petra-Sofie for en uforpligtende samtale
og få afklaret om Core Energys metoder og tilgange er det rette for dig/jer?