Om Petra-Sofie Kempf og hendes afsæt
En pioner inden for kropsligt lederskab og personlig udvikling.
Siden 1993 har Petra-Sofie gennem forskellige roller og metoder arbejdet målrettet med menneskelig udvikling. Hun har altid haft en særlig interesse i, hvordan kroppen kan være et aktivt redskab til læring og udvikling, og denne interesse har gjort hende til en frontfigur i Danmark inden for Embodied Leadership (Kropsligt Lederskab) og Kropslig Læring i praksis.
Hun er ekspert i at anvende kroppens potentiale i læring og udviklingsprocesser. Noget hun bruger i alt fra facilitering, lederudvikling og personligt lederskab til Embodied coaching, traume- og stressbehandling.
En meningsfuld og jordnær tilgang til brug af kroppens potentiale
For Petra-Sofie er det afgørende, at kroppen anvendes meningsfuldt i udviklingsprocesser – både individuelt og i grupper. Det betyder at kroppen bringes i spil som et værktøj til at fremme bevidsthed og fordybe læring, men også til at styrke psykologisk tryghed og lærer en selv og andre bedre at kende.
Hendes arbejde med kroppens potentiale er konkret, enkelt og hviler på solid praksiserfaring, understøttet af fysiologi, neurofysiologi, psykologi og interaktionen mellem krop, hjerne og omgivelser. Endvidere en solid viden og erfaring med Bæredygtig arbejdsliv og arbejdskultur.
- Mail til Petra-Sofie: ps@coreenergy.dk
- Telefonnummer: 26 27 31 36
- Udgivelser: SE HER
- Mød Petra-Sofie i hendes podcast MED KROPPEN SOM ØRE
Petra-Sofie uddannelser
Petra-Sofie er uddannet Cand. Mag i Psykologi og Voksen pædagogik fra RUC, Sygeplejerske, Coach, ManuVisiontræner & kropsterapeut, Heltetræner (Kropslig adfærdsterapeut) og Advanced facilitator i metoden Social Present Theater (SPT) en metode der gennem brug af kropslig læring faciliterer sociale og organisations forandringer og udvikling. Hun tager løbende kurser hos Merete Holm Brantbjerg & Kolbjørn Vårdal i Relationel kropsbaseret traumeterapi og Neuro Resilience Exercises.
Siden hun var 18 år har Petra-Sofie haft en daglig kropslig og meditativ praksis, der bl.a. inkluderer yoga, dans, åndedrætsøvelser, muskeltræning, neuroresiliens træning og naturen. I sine yngre år trænede hun også kampsport.
Inspirationskilder
Petra-Sofie er bl.a. inspireret af Otto Scharmers U-teori og Arawana Hayashis udviklet af Social Presencing Theater. Merete Holm Brantbjerg & Kolbjørn Vårdals arbejde med krop og traumer. Endvidere Embodied Cognition, den anerkendende tilgang til forandring, systemiske tankegang og ikke mindst den opstående fremtiden og samspillet mellem krop, sind, mennesker, kultur og det der er større end os.
Underleverandør til Traumeklinikken
Cæcilie Buhmann er ejer af traumeklinikken, hun er forsker og udøvende psykiater inden for traumebehandling. Når en klient har brug for at arbejde kropsligt med sit traume, henviser Cæcilie klienten til Petra-Sofie.
Tidligere beskæftigelse
- Founder af Core Energy 2008 -…
- Fra 2013 -2016 CBS/CVL: Sideløbende med Core Energy, medforsker på forskningsprojekt ‘Læring i praksis – vejen til bedre lederskab‘ under ledelse af Poula Helth. Sofie fungerede som sparringspartner og udvikler af metoder til styrkelse af læring i praksis.
- 2012. CBS, sparringspartner & underviser på et forskningsprojekt, om fremtidens lederuddannelse (SLIP projektet), under ledelse af Christa Amhøj.
- Projektleder på IT afdelingen Glostrup hospital
- Freelance konsulent
- Sygeplejerske (Infektionsmedicin og Distrikts psykiatrien)
- Skovarbejder