Når søvnen driller, fordi krop & nervesystem har glemt hvad det vil sige at slappe af
På mange arbejdspladser er der skabt en fortællingen om, at vi når mere ved at løbe hurtigere.
En sådan fortælling kan i den grad udfordre medarbejdernes nattesøvn. Og særligt hvis der samtidig er et højt arbejdspres. Læs med og blive klogere på hvorfor.
I mit mangeårige arbejde med stressede og udbrændte menneske, har fokus på søvn haft en væsentlig rolle. En god nattesøvn har i den grad indflydelse på, hvor stor en udholdenhed du har. På hjernens arbejdskapacitet og dit velbefindende generelt.
En søvn af dårlig kvalitet eller blot for få timer, øger derimod din sensitivitet, anspændthed og bekymringsgrad væsentligt. Og ikke nok med det. Din hjernes arbejdskapacitet er langt mindre, når du ikke har fået den søvn du har behov for. Det er problematisk, hvis du forventer det samme af dig selv, som hvis du havde sovet godt og nok.
Den onde cirkel
For lidt søvn eller dårlig søvn betyder, altså at du er langt fra så effektiv og skarp som du ville have været med en ordentlig søvn. Men der er jo stadig ting der skal nås og derfor er det nemt at komme til at presse din hjernes udholdenhed. Det kan sammenlignes med, at du køre 120 km/t i 2. gear. I denne tilstand påvirkes også dit perspektiv på verden. Du bliver simpelthen mere vanedrevet, ser mere sort-hvidt på det du omgiver dig med og du bliver mindre kreativ og risikovillig. Og så arbejder du selvfølgelig væsentligt langsommere og laver mange flere fejl. Det lægger endnu mere pres på dit system.
Hvornår er din hjerne træt?
Hvis du er opmærksom, kan du mærke når din hjernes arbejdskapacitet er ved at være brugt op. Typisk vil du blive mindre koncentreret.
Det kan komme til udtryk som:
- Du begynder at arbejde på flere opgaver
- Lytter med i naboens samtaler
- Får lyst til at putte noget i munde.
- Sidder uroligt på stolen.
- Spændinger i kæbe og krop etc.
Hvis du fortsætter med at arbejde på trods af disse signaler, da vil du opleve, at dit hoved bliver meget træt. Men måske lægger du først mærke til det, når du har fri, simpelthen fordi dit fokus har været på det du skulle lave. Da opdager du, hvor træt du er i dit hovede. Måske brænder det inde i din hjerneskallen. Hos nogle mærkes det som om, der sidder noget stramt omkring deres hoved.
Når krop og nervesystem har glemt at slappe af.
Når din hjernes arbejdskapacitet overbelastes, da spænder kroppen op og dit åndedræt bliver mere overfladisk. Det giver anspændthed, træthed og tunghed i hovedet.
Overbelaster du din hjernes arbejdskapacitet gennem et stykke tid, kan det resulterer i, at kroppen og nervesystemet kan have svært ved at give slip og slappe af. Kroppen har på en måde glemt hvordan den slapper af. Det udfordre din søvn.
Tag din søvn alvorlig!
Er du en af dem der har problemer med din søvn? Da vil jeg opfordre dig til at kikke seriøst på hvordan du bruger dig selv i løbet af dagen. Formentlig kan du finde en væsentlig del af løsningen til dine søvnproblemer her.
Stop op ind imellem og mærk efter hvordan dit hoved, krop og åndedræt har det. Lad telefonen ligge, i de små pauser og gerne i de store. Og hold så løbende pauser og gerne nogle hjernepauser.
Tag din søvn alvorligt, den giver dig liv og glæde 🙂
Læs mere: Bliv klogere på søvn og arbejdsliv
Foredrag, workshops, individuelle seesioner.