Derfor er den kropslige dimension vigtigt i arbejdslivet og udviklingsarbejde

Er det genkendeligt?
Kender du det:
Du træder ind i et rum og før du når at kikke dig omkring registrer du, at stemningen i rummet er trykkende, energien måske lav… Du lader som ingenting, fortsættter din vej ind i rummet, sætter dig og mødet du er kommet for at deltage i, starter kort efter.
- Du vil typisk forlade et sådan møde drænet og uden at have gjort nogen videre forskel.
Eller hvad med denne her:
Du sidder til et møde og I taler og taler om en problematik eller en case, uden rigtig at finde det greb, der bevirker at problematikken bevæger sig i en ønsket retning? Det er egentlig bare mere af det samme – ord på ord.
- Også her vil du formentlig forlade mødet drænet og måske med en ubevidst tvivl om I egentlig fik brugt tiden på en god måde.
Og så er der møderne mellem to personer:
Du holder møde med en person, der taler meget hurtigt og ubevidst sætte du selv dit taletempo op.
- Efter mødet er du helt forpustet og ved egentlig ikke om du fik det med dig du skulle eller om du fik bidraget med det du ønskede.
Og så den gode oplevelse :-):
Du holde møde med en person, hvor du sidder med en oplevelse af, at I mødes i ligeværd, lytter til hinanden, er nysgerrige og du mærker at tilliden blomstre.
- Du går derfra opløftet og noget i dig og casen I talte om har bevæget sig.
Og det modsatte tilfælde:
Et møde hvor du hverken føler dig set eller mødt og kontakten mellem jer er begrænset. I udveksler ord, men uden at samtalen bevæger noget mellem jer. Måske passer du lidt på dig selv, holder dig tilbage, måske bliver du usikker. Måske er det bare en af mange hverdagssamtaler på jobbet.
- Du går fra mødet i en underlig neutral tilstand, grænsende til slukket.
Ubevidste hverdagshændelser …
Ovenstående fortællinger er hverdags eksempler, som de fleste nok genkender.
Jeg har i flere af fortællingerne gjort det tydeliget hvordan møder kan dræne, forhindre konstruktive bevægelser og flow. Sagen er blot den, at mange ikke opdager, at sådanne møder har en negativ og drænende indvirkning. Vi er vant til at være i dem og ved ikke, at det kan være anderledes.
Men det KAN være anderledes!! – Det kræver blot, at vi har modet til at opdag, at nu er vi der hvor det ikke er konstruktivt og så gøre noget andet. – Til det har vi brug for den kropslige dimension.
Hvad bidrager den kropslige dimension med?
Kendetegnende for de drænende eksempler er, at møderne foregår fra et mentalt afsæt og uden opmærksomhed på det egentlige møde mellem deltagerne.
Når vi benytter os af Embodied Leadership og når vi bruger den kropslige dimension er et væsentlig element, at være opmærksomme på mødet mellem mennesker og styrke kvaliteten af det. En sådan opmærksomhed er kropslig funderet og den starter hos dig og din kontakt til dig selv.
Opmærksomheden bredes ud til en kollektiv opmærksomhed mellem kroppene i rummet og den bevægelse der er mellem kroppene. Når det sker, har vi modet til at se essensen og bevæge det som en given situation måtte kalder på. Og SÅ sker der noget i mødet …
Et spadestik dybere i den kropslige dimension
Når vi udelukkende arbejder på det mentale plan, holder vi os til at tale og teoretisere om den givende case. Det foregår som regel i en konstant mental ordstrøm, der ikke efterlader mellemrum med plads til nye input. Vi taler ud fra hvordan vi tror noget er. Og så glemmer vi vigtigheden af, at gøre os parate til at lytte og være nysgerrige, hvilket er en forudsætning for et konstruktivt møde.
Jeg har forsøgt at illustrere det med de ovenstående hverdagseksempler.
Når vi har en bevidst opmærksomhed på den kropslige dimension, er et væsentligt element at gøre os parate til mødet. Sådan at vi blive nærværende og faktisk mødes.
I nærværet går vi fra at tale om til også at opleve. Her skabes naturlige mellemrum af tavshed, som giver os mulighed for at gribe de opstående muligheder i mødet.
At vi er nærværende og oplever giver os også mulighed for at gribe ind, når vi registrere at et møde mellem mennesker eller en situation er drænende eller låst.
Mod
Det kræver selvfølgelig mod, at gribe ind i en kultur hvor vi kollektivt har en ubevidst tendens til at fortsætter vores vante handlemåder på trods af, at handlingerne dræner og skaber stagnation.
Sagen er den, at når vi zoomer ind på de små bevægelser der altid er mellem kroppe der mødes, så styrkes nysgerrigheden og med den vokser modet frem. På forunderlig vis vil tilliden til os selv og til hinanden også vokse. Vores møder bliver mere konstruktive, mere nuanceret og menneskerne og cases bevæges på et dybere plan.
Det har jeg forsøgt at illustrere med fortællingen om den gode oplevelse i en samtale.
Hvad kræver det at aktivere den kropslige dimension?
At aktivere den kropsige dimension kræver ikke store forandringsprojekter. Egentlig blot en opmærksomhed på ind imellem at trække vejr (Det øger nærværet, styrker opmærksomhed og giver hjernens arbejdskapacitet en ofte tiltrængt pause).
Og så en generel øget nysgerrighed og en beslutning om at åben op og gribe det som en situationen invitere til.
Det lyder nemt ik? Og ja det er det faktisk også, men selvfølgelig kræver det træning ;-).
Forstår du det ikke?
Når vi taler om den kropslige dimension, taler vi om oplevelser og oplevelser har den udfordring, at de ikke umiddelbart lader sig forstå. Så fortvivl ikke hvis du sidder tilbage uden helt at forstå hvad jeg har skrevet – kom i stedet og få en oplevelse af det, så vil forståelsen indfinde sig gennem din krop :-).
Sådan kan du gå fra mine skreven ord til oplevelse og gøren.
Vil du inspireres til hvordan du konkret kan bringe den kropslige dimension i spil i arbejdslivet og udviklingsarbejde? Så kan du gøre følgende:
1. Lyt til min podcast: MED KROPPEN SOM ØRE.
I hver episode får du 1 – 2 konkrete hverdagsgreb, til hvordan du kan styrke brugen af den kropslige dimension i din hverdag.
2. Tjek Core Energys kalender.
Hen over året afholder vi mange aktiviteter, hvor du kan få en oplevelse eller en træning i brugen af den kropslige dimension. Noget er gratis andet koster penge. Der kommer løbende flere muligheder til.
Bl.a. udgiver Poula Helth en grundbog om Æstetisk lederskab, hvor jeg har bidraget med et kapitel. Det skal selvfølgelig fejres med et event, når vi kender datoen for udgivelsen :-).
3. Tag kontakt – s@coreenergy.dk
Få en uforpligtende samtale om hvordan du eller I kan skyde genvej med brugen af den kropslige dimension og om det i så fald er nu I er parate til det.
Besøg Core Energys kalender og få et overblik over kommende aktiviteter: Core Energys kalender
Mission
Min mission og Core Energys mission er, at skabe forstyrrelser og vække op.
At styrke MODET til at SE og MØDES og sammen træde nye og nødvendige spor i en verden, der bevæger sig meget hurtigt og hvor nye spor er en nødvendighed.
Min opfordring til dig er derfor – GRIB dagen …
… og grib muligheden for at få en oplevelse af potentialet i den kropslige dimension.
Jeg håber vi ses 🙂
